Blog & guides
Hyppige fejl på en iPad

De hyppigste fejl på en iPad er knust skærm eller glas, et slidt batteri, problemer med opladning, en skærm der ikke reagerer på berøring, og software, der fryser eller genstarter. Nogle fejl kan du selv løse med en genstart eller en opdatering. Andre kræver, at en tekniker skifter en del.
Hvad koster det?
Du får altid en fast pris, før vi går i gang. Se prisen på netop din model i prisfinderen.
Fast pris, før vi går i gangIngen betaling online
Herunder gennemgår vi de typiske iPad-fejl, hvad de skyldes, hvad du selv kan prøve, og hvornår du bør få din iPad repareret.
De mest almindelige iPad-fejl
Knust skærm eller glas
Revner i glasset er den klassiske iPad-skade, typisk efter et fald. Er glasset knust, eller reagerer skærmen dårligt, skal skærmen eller glasset normalt skiftes. Læs mere om skærmskift.
Batteriet aflades hurtigt
Mister din iPad strøm hurtigt, eller slukker den pludselig, er batteriet ofte slidt. Det er normalt efter nogle års brug. Se batteriskift.
iPad’en lader ikke eller lader langsomt
Det kan skyldes kablet, opladeren, snavs i ladestikket eller et defekt stik. Læs hvorfor lader din iPad ikke? og iPad er langsom til at oplade.
Skærmen reagerer ikke på berøring
Kan skyldes en softwarefejl, et dårligt panserglas eller en skade på skærmen. Se hvorfor reagerer iPad-skærmen ikke?
iPad’en fryser eller genstarter
Ofte software, fuld lagerplads eller et slidt batteri. Læs iPad genstarter hele tiden.
Vandskade
Væske kan give fejl med det samme eller først senere. Læs hvordan opstår vandskader på en iPad?
Hvad kan du selv gøre ved fejl på din iPad?
- Genstart iPad’en: Det løser mange små softwarefejl.
- Opdatér iPadOS: Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering. Driller det, så læs hvorfor vil din iPad ikke opdatere?
- Frigør lagerplads: Slet apps og filer, du ikke bruger.
- Prøv et andet kabel og en anden oplader, hvis den lader dårligt.
- Tag cover og panserglas af, hvis skærmen reagerer forkert.
Lav altid en backup via iCloud eller computeren, før du prøver større ting som en gendannelse.
Står der “iPad ikke tilgængelig” på skærmen, så se vores guide til, hvordan du låser den op igen.
Hvornår bør din iPad repareres?
Er glasset knust, buler skærmen eller bagsiden, har iPad’en været i vand, eller kommer fejlen igen efter genstart og opdatering, så bør en tekniker se på den. Et opsvulmet batteri er en sikkerhedsrisiko – stop med at bruge og oplade iPad’en, og få den tjekket.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den mest almindelige fejl på en iPad?
En knust skærm eller et knust glas efter et fald. Derefter kommer slidte batterier og problemer med opladning.
Kan det betale sig at reparere en gammel iPad?
Det afhænger af modellen og fejlen. Vi giver dig prisen, før vi går i gang, så du kan vælge, om det giver mening for dig.
Mister jeg mine data ved en iPad-reparation?
Ved de fleste reparationer, fx skærm- eller batteriskift, bliver dine data ikke slettet. Tag alligevel altid en backup først for en sikkerheds skyld.
Hvad koster en iPad-reparation?
Prisen afhænger af model og fejl. Se priser for din iPad på vores prisside.
ITech-Rep reparerer iPads i vores butikker i Odense og Nyborg. Læs mere om iPad-reparation, se priser eller book tid online.
Relaterede reparationer
Brug for hjælp?
Vi reparerer i eget værksted i Odense og Nyborg
Se prisen på din reparation, eller ring – du får svar fra en tekniker.


